Beskrivelse
Nu er der mulighed for, at blive del af nyetableret kontorfælleskab på 2. sal i markant ejendom beliggende centralt i Thisted.
Ejendommen er beliggende ud til Nytorv, hvor der pt. er drøftelser om fritlægning af Thisted Å. Formålet er, at skabe bedre sammenhæng mellem havnefronten og Nytorv og dermed gøre bydelen mere attraktiv for både beboere og turister – til gavn for byens handelsliv.
Kontorfællesskabet entréres fra præsentabelt opgangsmiljø og fremtræder generelt i tidssvarende stand med hvidmalede vægge, fritlagte bjælker og gulv belagt med tæppefliser. Fællesskabet er pt. indrettet med en blanding af enkeltmandskontorer og åbent kontorlandskab. For lejer er der adgang til te-køkken og toiletfacilitet.
I kontorfællesskabet er der plads til 14 skriveborde, hvoraf de 2 er udlejet til Thy Media I/S, 2 er udlejet til nf plus og 2 er udlejet til Condows ApS.
Lejen pr. skrivebord udgør:
1.250 kr om måneden for fast plads i kontorlandskab
1.500 kr om måneden for fast plads i delt aflukket kontor
1.750 kr om måneden for fast plads i enkeltmands kontor
Du kan benytte din helt egen plads 24 timer i døgnet alle ugens 7 dage.
Lejen er momsfri, og inklusiv el, varme og vand.